Commissioning i Danmark

Commissionings processens opstandelse

Commissioning info: processen stammer fra skibsindustrien, hvor et skib i dets sidste konstruktionsfaser testes før det idriftsættes. I denne fase ville der være tekniske repræsentanter fra bygherren, ledelses- og certificeringsembedsmænd og repræsentanter af ejeren til stede ved udførelsen af testene. Resultaterne blev sammenholdt med de ønskede specifikationer, og først når disse var opnået kunne skibet indvies.

Commissioning er sidenhen blevet adapteret i andre brancher, såsom IT, olie og gas, produktion (pharma, kemi og energi), automatik, infrastruktur (togbaner, broer, tunneller og motorveje) og byggeriet.

I slutningen af 1970’erne kom commissioning som begreb til byggebranchen, hvor det canadiske regeringskontor indførte commissioning for deres projektafleveringsproces, der havde brug for faste retningslinjer. I løbet af 1990’erne blev der udgivet adskillige standarder og guidelines for commissioning i byggeriet i USA.

I den danske byggebranche har der været to store milepæle for udbredelsen af commissioning. Den første var i 2013, da  Værdibyg – Commissioning Processen udkom og den næste var i 2014 da DS3090 – Commissioning-processen for bygninger udkom.
CXweb undersøger løbende branchen og vedligeholder denne liste over udbydere af commissioning rådgivning

Grundprincippet

Idéen og processen bag commissioning har længe været praktiseret af erfarne håndværkere og projektledere dog under andre termer. Det kan derfor være svært at definere hvad commissioning er og ikke er, da det har været praktiseret på forskellige måder og med forskellige hensigter. Commissioning fra idé til drift kan dog inddeles til:

  1. Før et projekt kommer i udbud skal der fastsættes målsætninger til det kommende byggeri.
  2. Under projekteringen skal det sikres, at projektet realistisk set kan tilfredsstille målsætningen.
  3. Undervejs skal man sørge for, at alle kender til målsætningen og derfor ikke arbejder mod hinanden i takt med at der kommer flere aktører på projektet.
  4. Før man overdrager byggeriet skal det påvises, at målsætningen er opnået og der skal sørges for at dem der overtager byggeriet oplæres i hvordan det skal opereres.
  5. Processen evalueres med en afsluttende status på om byggeriet også fremover vil leve op til målene.

Commissioning er blot en udspecificeret procedure, der hjælper til at sikre succesen af disse fem punkter i en given branche et givent sted i verden. Dette er dog sværere end som så, da vi lever i en verden hvor aktørerne på et projekter har forskellige incitamenter, og hvor tekniske installationer afhænger af et stigende antal forskellige faggruppers samarbejde.

Udsigterne

Commissioning inden for byggebranchen er relativt nyt i Danmark, selvom om det har været brugt inden for pharma, vindmøller, togprojekter og IT i et godt stykke tid.

Lytter man til byggebranchens aktører (bygherrer, rådgivere, entreprenører, drift og FM) er der en bred enighed om at commissioning er kommet for at blive. Selv blandt skeptikerne erkendes det at udbredelsen ikke vil stoppe.

Ser man på bæredygtighedbølgen i Danmark giver denne også belæg for en bedre fremtid for commissioning. De største bæredygtighedscertifikater, der anvendes i Danmark, inkluderer nemlig i stigende grad commissioning enten som værende påkrævet eller pointgivende.

Commissioning er stadigvæk så nyt i Danmark, at der endnu ikke er samlet megen evidens for effekten. Ser man dog på den amerikanske byggebranche, hvor commissioning gradvist er blevet vigtigere over de sidste 40 år, har den positive effekt tydelig evidens.

Sidst, men ikke mindst, er der også en tendens til at helhedsorienteret byggeri bliver inkluderet i regulativer, hvor der senest har der været fokus på funktionsafprøvning, der også er en meget central del af commissioning.

Commissioning info.

Værdiskabelsen af Commissioning

Commissioning info.

Introduktion

Commissioning-disciplinen omfatter en række arbejdsprocesser, der basalt set understøtter det samme overordnede mål, at få løst tekniske problemer før de opstår. Værdien er overordnet set økonomiske-, miljømæssige- og tidsmæssige besparelser, men går man i dybden og udpensler arbejdsprocesserne bliver billedet langt mere raffineret. Værdiskabelsen varierer nemlig både efter aktørens synspunkt, omfanget af commissioningprocessen og byggeriets type.

I det nedenstående fokuserer vi på: værdiskabelse af commissioning, hvilke projekter commissioning med fordel kan anvendes på, de typiske faldgruber ved commissioning og hvilke projekter commissioning ikke anbefales benyttet på.

 

Overordnet set profilerer commissioning-projektet sig på følgende måder:

  • Alle aktører forpligtes til at levere jævnfør bygherrens krav til blandt andet aflevering, indeklima og energiforbrug
  • Med tværfaglige samarbejder i fokus, er det muligt at optimere systemer på tværs af installationer og fag
  • Med strømlignet dokumentation, dannes der grundlag for at følge de hændelser, der senere får betydning for bygningens performance
  • Flere store certificeringsorganisationer (BREEAM, DGNB og LEED) vurderer at commissioning bidrager til et fungerende og energioptimeret byggeri
  • En uvildig commissioningledelse kontrollerer aktørernes forpligtelse og arbejder proaktivt for at forhindre fejl, mangler og reklamationer

Hvilke projekter kan profilere af commissioning

Commissioning kan skabe værdi for nybyg, eksisterende byggerier og ombygning. Det er tiltænkt projekter der karakteriseres ved højt energiforbrug eller komplekse samspil mellem entrepriser.

 

I henhold til optimering af energiforbrug har det danske bygningsreglement haft en “nedefra – op” tilgang, hvor man sætter krav til de enkelte komponenter for at reducere det totale forbrug. Denne tilgang er ikke udbredt i resten af verden og bliver nu også langsomt ændret i Danmark. I stedet vil man gå over mod en mere totalitær tilgang, hvor der i større grad sættes krav til anlæg og installationers samspil. De installationer der oftest har højt energiforbrug og derfor også gør commissioning ekstra relevant er:

  • Ventilationsanlæg
  • Central kraft-, varme- og kølsystemer
  • Elevatorer og andre transportsystemer
  • Produktions- og procesanlæg
  • Serverrum

 

Den danske byggebranche er kendetegnet ved at have mange unikke og prestigefyldte projekter. Dette betyder at næsten hvert større byggeprojekt er en “prototype”, hvilket betyder at man næsten aldrig kan overføre erfaringer fra tidligere projekter “én til én”.
Derudover er branchen også meget dynamisk i den forstand, at der ofte implementeres ny teknologi. Dette leder til unikke tekniske samspil mellem forskellige installationer. Dette er grunden til at man med fordel kan udføre commissioning på projekter med følgende installationer:

  • BMS – building management system
  • Varme-, ventilation- og kølesystemer
  • Solafskærmning
  • Systemer med ny teknologi

Commissioning info. Commissioning info.  Commissioning info.   : Commissioning info. Commissioning info. … Commissioning info. ? Commissioning info. , Commissioning info.

Commissionings Typiske Faldgruber

Faldgruber

Commissioning kræver en bred teknisk forståelse fra de projektansvarlige. Jo større og mere kompleks byggerierne bliver, des mere kræves der af commissioning-organisationen. Ligesom de færreste bygherrer ville hyre en lille entreprenør, specialiseret i en-familieshuse, ind som hovedentreprenør på et supersygehus. Så skal man heller ikke sammensætte en commissioning-organisation, der ikke besidder de rette kompetencer til opgaven.

Der er en række klassiske eksempler på ting der kan gå galt i en commissioning-proces, disse skal til enhver tid undgås. Her listes de op, først nævnes problemet og så beskrives hvilke risici der følger:

  • Problem: Bygherre får ikke specificeret en ydelsesbeskrivelse til commissioningprocessen
    Konsekvens: Commissioning-organisationen har ikke de rette beføjelser til at kunne påvirke byggeriet
  • Problem: Bygherre får ikke stillet krav til aktiv deltagelse i commissioningarbejdet
    Konsekvens: Commissioning-organisationens medlemmer udfører forskellige niveauer af commissioning, med andre ord bliver samarbejdsevnen hæmmet
  • Problem: Commissioning-processen underbudgetteres
    Konsekvens: Commissioning-organisationen har ikke ikke ressourcerne til at gå tilstrækkeligt i dybden med materialet, problematikker kan derfor overses
  • Problem: Commissioning-arbejdet udbydes uden at der tages højde for projektets type
    Konsekvens: Commissioning-arbejdet kan enten blive for omfattende eller med et uhensigtsmæssigt fokus, hvilket kan hæmme effekten af commissioning
  • Problem: Commissioning bliver valgt på et simpelt byggeri uden højt energiforbrug og uden tekniske installationer
    Konsekvens: Det økonomiske udbytte af commissioning bliver meget lavt

Commissioning info.

Hvornår er commissioning en dårlig investering

Undgås de ovenstående faldgruber er der stadigvæk en mindre risiko for at at commissioning arbejdet ikke vil være rentabelt. Det er svært at definere de eksakte årsager til afvigelser i effektiviteten af commissioningprojekter. Især i Danmark hvor evidens grundlaget stadigvæk er forholdsvist begrænset.

Man kan i stedet se på den amerikansk branche, hvor evidensgrundlaget er langt større. I USA benytter man oftest den forventede tilbagebetalingstid som succeskriterie for commissioning. Tilbagebetalingstiden estimeres på baggrund af den årlige energibesparelsen mod benchmark og investeringssummen for commissioning,
Ifølge det største amerikanske studie er det retrospektiv commissioning af nybyggeri, der er mindst effektive. Med dette menes at commissioning-arbejdet først igangsættes efter byggeprocessen er gået igang.
Derudover viser studiet også at bygninger af typen “public order and security” har de længste tilbagebetalingstider. Dette kan hænge sammen med, at den største værdi af at køre commissioning på fx et fængsel ikke er for energibesparelser, men snarere en fungerende sikkerhedsforanstaltning.

Med den amerikanske tilgang til commissioning-succes er det i gennemsnit rentabelt at udføre commissioning på alle større typer byggeri. Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid spænder mellem 2 måneder og lidt over 3 år.

Kilder

Daginstitution, 2016

Amerikansk meta-analyse 2009

To danske indkøbscentre, 2010