Hvordan står Danmark overfor udlandet når det kommer til commissioning
Commissioning har eksisteret i omkring 40 år og har lige så stille spredt sig internationalt gennem diverse brancheorganisationer. Det internationale samarbejde spiller i dag en stor rolle. Det internationale energiagentur (IEA), der er et kollaborativt teknologidelingsprogram (stiftet i 1978) tæller i dag Østrig, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Tyskland, Japan, the Holland, Norge, Sydkorea, Sverige, Schweiz, Storbritannien og USA. Det er IEA’s anneks 47, der har lagt alle grundstenene for commissioning verden over. I denne artikel deler Chefkonsulent Ole Teisen fra Sweco sin viden om, hvad der rører på sig inden for commissioning internationalt i disse dage.
Det internationale billede af commissioning
”USA må siges at være milevidt foran alle andre med commissioning. I Europa er Danmark ret langt fremme, vi er fx blandt de eneste, der har en standard for commissioning, derudover må frekvensen, af byggerier, der udføres commissioning på, siges at være relativ høj. Forholder man sig udelukkende til Europa, så er Danmark, Storbritannien og Italien længst fremme i forhold til commissioning.
Internationalt set skal vi alle, direkte eller indirekte (fx skal vi gennem den danske standard DS3090) forholde os til IEA ECBCS (Energy Conservation in Buildings and Community Systems Programme) Annex 47. Annex 47 beskriver en omkostnings effektiv proces for commissioning.
Alle, med undtagelsen af briterne (som officielt forholder sig til CIBSE’s codes). Man har dog også i Storbritannien de så kaldte Soft Landings som er en del af det britiske lovkompleks, og det lugter meget mere af hvad vi andre går og laver (nemlig ECBCS Annex 47).
I Italien bruger man den amerikanske Guideline 0 (der er udviklet af den amerikanske HVAC organisation ASHRAE), italienerne har sågar kurser ASHRAE’s forskellige dokumenter.
I Tyskland har man en AMEV-standard for monitorering, denne er gavnlig i driftsfasen, men beskriver ikke en komplet commissioning-proces. Bæredygtighedscertifikatet DGNB (som anvendes flittigt i Danmark) er tysk, men de har faktisk ikke commissioning i den tyske version, som vi har det i den danske. I den tyske har man det, vi i Danmark kalder almindelig kvalitetssikring.
Der er rigtig mange i Europa, som ikke er nået ret langt, Norge og Sverige har ikke nogen komplette commissioning-processer. I Norge har man det, der hedder prøvedrift, som svarer til, da vi fik funktionsafprøvning i bygningsreglementet. I Norge har man, af hvad jeg kender til, haft enkelte byggesager med noget, der ligner commissioning, men ikke nogen komplet commissioning-proces.”
Commissioning i USA
”I USA har man meget længere erfaring med commissioning end vi har i Europa. Amerikanernes HVAC-organisation ASHRAE, har en længere årrække haft deres Guideline 0. Denne er den eneste af sin slags om commissioning, og bygger på ECBCS anneks 47. Den er i dag suppleret med en meget overordnet standard, ASHRAE standard 202. Guideline 0 bliver i denne tid revideret, så der kommer endnu mere guidance og endnu mindre standard-tekst. Med den nye revision vil alt der hedder definitioner komme ind i standarden.
ASHRAE har et godt og opbygget system af guidelines og standarder (https://www.techstreet.com/ashrae/subgroups/43297), de har fx guideline 1.1 for HVAC, 1.3 for klimaskærme, 1.5 for smoke and control systems. De har gennem de sidste mange år opbygget moduler af guidelines. Der er sågar en specifik guideline 0.2 for retro-commissioning, der beskriver hvordan man skal udføre commissioning på bygninger med bagudvirkende effekt.
Jeg betragter det som en stor ære, at jeg må sidde med på et bestemmende niveau i den ASHRAE komité, som bestemmer, hvad der skal være med i de mange guidelines. Grunden til, at jeg kan sidde med der, er nok, at jeg bidrager med et EU-perspektiv – vi er meget mere energibevidste i EU end de er i USA. Derover lider de under, at energi koster 50% af hvad det koster her. Derfor har man i branchen ikke samme fokus på optimering af energiforbruget. Det har hidtil kun været dem, som hypede sig på en grøn profil, der faktisk har haft det fokus.
I dag bruges ASHRAE’s dokumenter også internationalt både i Sydamerika (alle standarder er oversat til spansk), i Indien, i Hongkong men også i Europa (da de er en del af et kompleks af standarder der aktiverer hinanden). Den danske byggebranche kan få meget ud af ASHRAE, store dele af mit arbejde ville fx ikke havde været muligt uden dem.”
Commissioning i Europa
Federation of European Heating, Ventilation and Air Conditioning Associations (REHVA) er den store paraplyorganisation for HVAC-organisationer i Europa. Ole Teisen udtaler ”HVAC er kommet til at indbefatte stort set alt bygningsteknik, inklusive lysstyring, klimaskærme, og energi. REHVA er et hjemsted for forskning og udvikling. De udgiver diverse håndbøger og The REHVA Journal. I Danmark har vi DANVAK, i USA har de ASHRAE og i UK har de CIBSE. REHVA er stedet hvor man kan samarbejde internationalt, således at man ikke land for land skal bruge ressourcer på at opnå de samme resultater. En dysfunktionel bygning er trods alt det sammen, uanset om den står i England, Danmark eller Rumænien. Den eneste rigtige variable land for land er dog klimazoner. I USA har man nogle håndbøger for commissioning, læser man fx guideline 3 for klimaskærm, er det klart, at der er vildt forskelligt krav, om man er i Alaska eller New Orleans.
REHVA har ikke tidligere udgivet noget om commissioning, men de har en commissioning taskforce ledet af mig og Stefan Plesser fra Technische Universität Braunschweig. Stefan Plesser har også et EU-forskningsprojektet, Quantum (https://www.rehva.eu/eu-projects/current-projects/quantum.html), som blandt andet skal resultere i en universal håndbog om commissioning. Det skal efter planen blive til 2 nye håndbøger som kommer ud i år i REHVA-regi. Den ene er en komplet håndbog for de udførende i commissioning processen, denne er jeg selv er med til at skrive. Den anden er beregnet til bygherren; denne fortæller mere overordnet omkring cost-benefit, det kontraktlige osv. Med i teamet sidder også Maija Virta fra Finland, som er en fantastisk kapacitet inden for HVAC-teknik. Hun står for at redigere vores tekniske håndbog. ’
Den nye håndbog er en meget omfattende bog, der går helt ned i hver af de tekniske fag og beskriver alle de forskellige beregninger trinvist. Det må siges at blive en rigtig grundig bog. Men den er teknisk, så det vil ikke nytte noget at give den til en almindelig bygherre.
Hvis man prøver at forholde sig strikst til faserne, så kan en international håndbog/standard ikke hjælpe. Men hvis man forholder sig til de enkelte delopgaver, så er en international håndbog et solidt redskab.”
Ellers kan du læse CXweb’s gratis håndbog om commissioning
M.Sc. Nicki Blådal-Hansen
Medstifter af CxWeb
nb@cxweb.dk