Commissioning på Administrations- og sundhedsfagligt hus

Dansk Energi Management (DEM) arbejder for tiden med at gennemføre en værdibaseret commissioning-proces på Gribskov administration- og sundhedshus.

Med CXweb’s værktøj til commissioning vil DEM gennemføre en strømlinet proces med mest muligt udbytte for bygherren. Platformen er udviklet og skræddersyet til at håndtere Cx-processen, og vil være medvirkende til at højne det faglige niveau, sikre en transparent tværfaglig kommunikation og en grundig dokumentation igennem hele processen.

DEM’s tilgang tager udgangspunkt i standarden DS 3090 samt bygningsreglementets krav om funktionstest, hvoraf sidstnævnte spiller en stor rolle.

Fakta om projektet:

Huset er del af en politisk vision om bl.a. at sikre mere sammenhængende sundhedsforløb lokalt, ved at samle de kommunale borgercentre ét sted.

Fire centre bliver samlet til:

  • Dagtilbud og skole
  • Job og unge
  • Social og sundhed (Sundhedsplejen, base for hjemme-sygeplejen, tandklinik, samt genoptræning)

Entreprisesummen for den kommende bygning er 92 mio. kr. plus 27,5 mio. kr. for genoptræningscentret.

Ved at samle centrene ét sted forventer Gribskov kommune at kunne spare cirka 4 mio. kr. om året på f.eks. løbende bygningsdrift.

Huset vil være 4 etager højt og samlet omkring et torv, der med en gennemgående trappe skaber et samlingspunkt, hvorfra de kommunale funktioner vil være tydelige. Huset er bygget så det afspejler naturen, så der både indefra og udefra er en sammenhæng til de naturrige omgivelser.

Udearealer anlægges med ca. 400 parkeringspladser, cykelparkering og grønne arealer.

Der en forventning om at huset skal DGNB-bæredygtighedscertificeres.

administrerende sundheds hus
Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Commissioning Administration og sundhedsfagligt hus torv
Illustrationer: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Fakta: (Licitationen)

Beliggenhed:
Helsinge

  • Påbegyndt:
    2021
  • Forventet afsluttet:
    December 2022
  • Bygherre
    Gribskov Kommune
  • Areal:
    7700 m2
  • Budget
    175 mio DKK
  • Commissioning Dansk Energi Management (DEM)
  • Entreprenør:
    Hoffmann (Totalentreprenør)
  • Rådgivere:
    ABC (Rådgivende ingeniør)
    Plh Arkitekter (Teknisk bygherrerådgiver)
    VITA ingeniører (Teknisk bygherrerådgiver)
    Schedio (Bygherrerådgiver)
  • Arkitekter:
    Vilhelm Lauritzen Arkitekter (Arkitekt)
    Sted (Landskabsarkitekt)
Scroll to Top