Interview: commissioning-ekspert Ole Teisen

Dette er den første i en række af artikler, der alle bygger på interviews med Commissioning-chefkonsulent Ole Teisen, der er en af de helt centrale personer i udbredelsen af bygnings-commissioning i Danmark.

Denne indledende artikel beskriver Oles mere end 30 år lange professionelle karriere, som i høj grad afspejler udviklingen af commissioning i Danmark. Vi mener, at hans erfaringer kan være en inspiration for nye teknikere og ingeniører, der drømmer om en karriere inden for commissioning.

På baggrund af vores interview med Ole Teisen, vil CXweb i løbet de kommende måneder udgive en række artikler om forskellige commissioning-relaterede emner.

0

Billede Ole Teisen

Ole Teisen er i dag chefrådgiver i Sweco afdeling for facility management og commissioning, hvor han til daglig arbejder med commissioning, på nogle af Danmarks mest komplekse byggeprojekter. Ole Teisen startede sin karriere med 10 år som entreprenør, dengang specialiseret i bygningsautomatik. Som udførende arbejdede han på alle niveauer, vigtigst som projektleder og troubleshooter på diverse installationer.

20 år som commissioning-specialist

Før commissioning

Ole arbejde som udførende med speciale i bygningsautomatik.

”Den tekniske baggrund er essentielt, hvis man skal have en jordisk chance for at styre en commissioning-proces” mener Ole Teisen, der i sit arbejde drager stor fordel af det dybdegående kendskab til bygningsautomatikken og alle de anlæg, den har snor i.

 

Den første bygnings-commissioning

Ole Teisen har efter sin tid som entreprenør mere en 20 års erfaring med commissioning, han har igennem hele perioden været rådgiver i den facility management-afdeling, der først tilhørte Carl Bro, senere Grontmji og i dag Sweco Danmark.

”Det første projekt jeg var med på, der blev solgt som commissioning, var i 2000-2001, men arbejdet med processen begyndte allerede hos Nokia i slut-90’erne”.

Hos Nokia sad Ole Teisen en stor del af sin tid på byggepladsen i Sydhavn, hvor de en årrække byggede domiciler og forskningsfaciliteter en masse.

Projekterne hos Nokia var teknisk komplicerede for deres tid, hvilket kan forklare, hvorfor de var blandt de første steder i Danmark, hvor der opstod et behov for det, vi i dag kalder commissioning.

”Arbejdet med de omfattende forskningsfaciliteter lærte mig, at det gælder om at være klar i spyttet når man definerer sine krav. Men også vigtigheden af efterfølgende at følge dem, ikke bare i slutningen, men hele processen igennem. For der havde man en forståelse for, at hvis man bestilte et byggeri med specifikke behov, og man så overtog noget, der ikke tilfredsstillede disse, så mistede man gigantiske beløb på forsinkede forskningsprojekter – beløb der fik anlægssummen til at ligne peanuts”

Det var i perioden hos Nokia, at Ole Teisen og hans kollegaer var med til at fastsætte grundprincipperne for commissioning-processen, som den ser ud i dag. De lærte, at krav skal være klare og tidligt defineret, og hvordan den driftsorienterede granskning skal være uvildig både for de udførende og for de projekterende.

 

Commissioning-processen som den ser ud idag

Siden dengang er afdelingen vokset til 80 mand, hvoraf de fleste har en håndværksmæssig baggrund (maskinmestre, VVS, el-installatører osv.). De rådgiver hovedsageligt om strategi indenfor facility management, hvor commissioning, som er en proaktiv driftsoptimering, er et af de helt store områder.

Siden Nokia kan Ole Teisen siges at have haft to arbejdsområder: det ordinære commissioning-arbejde og et ikke-fakturerbart, nærmest forskningslignende, arbejde, hvor han har været med til at præge og udvikle måden hvorpå commissioning udføres – både i Danmark og på internationalt plan.

I slutningen af 00’erne var Ole Teisen medforfatter på Værdibygs og Dansk Standards to branchestandarder for commissioning. I dag sidder Ole som én af to europæere i det besluttende udvalg i ASHRAE, den amerikanske pendant til danvak, og i REHVA, der er en Europæisk paraplyorganisation for de nationale HVAC-organisationer. Dette arbejde vil vi komme nærmere i de næste artikler på CXweb.

Nicki

M.Sc. Nicki Blådal-Hansen

Medstifter af CxWeb

nb@cxweb.dk