Typiske projekteringssvigt
Bygningsstyrelsen er på mange måder en unik bygherre. Først og fremmest er de nok den største på tværs af konjunkturer, derudover står de ofte med meget store og komplekse projekter. Bygningsstyrelsen følger løbende op på deres projekter og analyserer hvad der er de største usikkerhedsmomenter og fejlkilder. Det er blevet til en oversigt over typisk projekteringssvigt og fejl i projektmateriale og udførelse.
Vi har fået adm. direktør Søren Tholstrup, fra Tholstrup Rådgivende Ingeniører ApS, til at kommentere på nogle af Bygningsstyrelsens punkter. Søren Tholstrup har gennem sine 25 år med commissioning stødt på mange gentagende problematikker. Søren Tholstrups arbejde med bygningscommissioning handler nemlig i stor grad om at hindre fejlkilder på tværs af grænseflader og aktører, oftest på teknisk komplekse byggeprojekter.
Liste over fejlkilder i byggeriet
fremkomne projekterings- og udførelsessvigt.
Projektmaterialet
- Rådgiver leverer ikke alt, som er aftalt i kontrakten
Fx afleveres BIM-modeller ikke i ifc-format, der mangler ændringslog, risikolog, arbejdsmiljøjournal, totaløkonomi, principsnit mv. - Rådgiverne udfører og dokumenterer ikke egen granskning og kvalitetssikring
Grænseflader fag imellem er ikke koordineret - Bygningsmodeller lever ikke op til aftalte detaljeringsniveauer, mangler klassifikationskoder og indeholder betydelige kollisioner
- Der mangler sammenhæng mellem bygningsmodeller, tilbudslister og arbejdsbeskrivelser
- Der mangler rettidige redegørelser for installationer
Installationer er ikke beskrevet, og der er ikke afsat den nødvendige plads i teknikrum, skakte og over nedhængte lofter - Urealistiske og mangelfulde tidsplaner
Tidsplaner viser ikke kritisk vej eller sammenhæng mellem fagdiscipliner, indreguleringer, performancetest, aflevering mv. - Styrings- og indreguleringsprincipper for anlæg og lokal rumautomatik er ikke beskrevet
Fx lysstyring, CO2 og temperaturer - Arbejdsmiljøkoordinator P er ”usynlig”
- Produktnavne anvendes i stor stil
- Beskrivelser i vindertilbud om, hvordan man håndterer Processtyring og Organisation, kan ikke genkendes i byggesagen
Udførelsen
- Krav i arbejdsbeskrivelser om opfølgning og deadlines på detailprojektering, arbejdstegninger mm., sker ikke
- Der bliver ikke altid bygget det, som er beskrevet
- Risici og konsekvenser ved projektændringer under udførelse håndteres ikke
- Rådgivers metode for kontrol af sammenhæng mellem acontobegæringer og faktiske stade under udførelse er ikke tilstrækkelige
- Tidsplaner mangler processer fra udbudsprojektet, f.eks. detailprojektering og den kritiske vej. Tidsplaner kan med fordel være baseret på BIM-værktøjer
- Mangelregistreringer ved afleveringsprocesser mangler en stillingtagen til, om der er funktionelle mangler, dvs. om der er mangler, som vedrører bygningens funktionalitet, og som ikke kan ses med det blotte øje.
Søren Tholstrup
Supplerende kommentarer til listen over typisk projekteringssvigt
Usammenhængende projektmateriale
Bygningsmodellerne står for skud, ofte ses forkerte formater, mangler i materiale eller manglende sammenhæng mellem model og beskrivelser. Projekteringen har til en vis grad gået fra de tekniske valg, der gøres undervejs, til at handle om at levere ydelser ind til en BIM-model i forhold til IKT-aftalen, og det får ofte konsekvenser.
”Der er en tendens til, at man har flyttet en del af projekteringsansvaret og projekteringsydelsen fra den rådgivende ingeniør over på den tekniske assistent. Dette sker, da meget af koordineringen nu ligger i tegningsmodellen, i forhold til at det før lå på ingeniørens skrivebord.”
Selvom den tekniske assistent kan meget, så er det problematisk, at det i større grad er blevet IKT- og BIM-specialister, der dikterer hvordan projekteringsforløbet skal være, i stedet for ingeniøren.
Byggeriets udefinerede anlæg og systemer (black boxes)
”Der er mange eksempler på ydelser, som ikke bliver projekteret i bund af den projekterende rådgiver. Systemleverancer og funktionsudbud anvendes typisk når bygherre eller den projekterende ikke har fuldt overblik over tekniske muligheder og anvendelse fra start, eller hvis man ved at der findes ”Plug’n’play” løsninger på markedet. I disse tilfælde byder bygherre det ud som en såkaldt black box.”
Black boxes kan dog hurtigt blive en dyr affære, hvis ikke projekteringsforudsætningerne er arbejdet helt i bund og leveres med i beskrivelsen af den endnu ukendte løsning.
”Der kan være mange forskellige årsager til, at man ikke projekterer i bund, men hver gang man ikke projekterer i bund, så efterlader man jo en potentiel fejlkilde.”
Manglende granskning af bygbarhed og driftbarhed
For Søren Tholstrup er granskning af bygbarhed og driftbarhed et kerneområde for commissioning.
”En klassisk fejl er at bygherre ikke får tænkt bygbarhed og testbarhed med ind i udbudsfasen. Man får simpelthen ikke forholdt sig til, om man kan komme ind med sine komponenter og aggregater, eller om man kan tage dem ud igen. Man får ofte ikke gransket sig op imod bygbarheden og risiker, at det fx ikke er muligt at tilkøre byggepladsen rettidigt mens der bygges. Jeg ser ofte projekter hvor man ikke har forholdt sig til om hvorvidt de ”store klumper” kan serviceres og skiftes løbende igennem den efterfølgende drift.”
Manglende koordinering
” Der bygges og projekteres i faglige siloer og vi ser ofte at der ikke, i tilstrækkelig grad, sker tværfaglig koordinering. Der projekteres og bygges efter den velkendte fasemodel, som bestemt virker, men som sjældent skeler til bygherres udgangspunkt/ønsker. Vi har som branche vænnet os til at kommunikere via tekniske forespørgsler mellem den ansvarlige fagentreprenør og fagingeniør. Det er sjældent at problemstillinger af driftsmæssig eller tværfaglig karakter behandles. Man mangler det råderum, hvor der kan tales om hvad det vil kræve for at få bygget og testet ordentligt og hvem skal være færdig med hvad før man går videre. Det hele drukner i forbehold og frygt for ansvarspådragende stillingtagen og når der ikke tales sammen på tværs, bliver potentielle tværfaglige udfordringer sjældent belyst”.
Commissioning skal levere dette frie tværfaglige forum, hvor teknik kan komme før økonomi og tid. For selvom at man selvfølgelig ikke skal ignorere økonomi og tid, så er der en klar tildens til at ikke fungerende teknik medfører dårlig økonomi og forsinkede projekter.
”Bygningsstyrelsen har samlet nogle rigtig gode punkter, men efter min mening er den allerstørste fejlkilde i hele byggebranchen, at vi presser hinanden på tid og økonomi. Det er urealistisk at tro at man kan blive ved med at presse sine rådgivere og entreprenører på tid og økonomi, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Især i en branche der støt bliver mere kompliceret. Dette prispres skaber grobund for misforståelser og er årsagen til at vi suboptimerer vores processer – for at det skal gå hurtigere og hurtigere med en mindre og mindre indsats.”
