Commissioning og infrastruktursprojekter
Hvad kan byggebranchen lære ved at se på commissioning af jernbaneinfrastruktur-projekter
Commissioning er en kvalitetsstyringsproces der har vundet stort indtog i den danske byggebranche igennem de sidste 5 år. Men selv om byggebranchen på mange måder er unik er dens commissioning-proces allerede stærkt inspireret af andre brancher. I denne artikel har vi interviewet commissioning-ekspert, Johnny Restrup-Sørensen der forklarer om commissioning af store jernbaneinfrastruktur-projekter og perspektiverer til byggebranchen.
Artiklen er den anden i en række artikler, der forsøger at skildre commissioning-processen, som den bliver anvendt i forskellige kontekster i Danmark. Vi ser nærmere på commissioning-processen på de store danske projekter i jernbaneinfrastrukturen, hvor commissioning har en noget længere tradition, e end den har i den danske byggebranche.
Artiklen er skrevet på baggrund af et interview med Johnny Restrup-Sørensen, ansvarlig for etablering af Femern Landanlæg mellem Ringsted og Rødby. Johnny Restrup har stor kompetence inden for commissioning på jernbaneprojekter. Han har blandt andet haft rollen som øverste commissioning-ansvarlige på anlægsarbejdet af jernbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavns station (1992-1998)og på Øresundsforbindelsen (1998-2010). Endvidere har Johnny Restrup i perioden 2012 til 2015 rådgivet de Schweiziske jernbaner om commissioning af Gotthard Base Tunnel, der blev indviet juni 2016 efter 17 års konstruktionsarbejde. Med en længde på 57 km og en total længde på 153,5 km (tunneler, skakter og passager) er det den længste tunnel i verden (af alle jernbane- og vejtunneler) foran den tidligere rekordindehaver, Seikantunnelen, som forbinder de japanske øer Honshū og Hokkaidō.
Figur 1: Proceduren for verifikation og validering indenfor Jernbaneinfrastruktur-projekter.
Introduktion til Commissioning på jernbaneprojekter
Commissioning er en fuldstændig integreret del af alle større jernbaneprojekter i Danmark, hvad enten det gælder anlægsprojekter, vedligeholdelse eller modernisering. Stort set overalt i branchen udføres den samme standardiserede commissioning-proces, med udgangspunkt i EU-normen EN50126[1], CSM-RA EU-direktivet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelser om ibrugtagningstilladelse og tilladelse til test af infrastruktur. For eksempel anvender følgende aktuelle projekter alle standarden: Københavns Metro, Odense-Aarhus Letbane, signalprogrammet, København-Ringstedbanen og Ringsted-Femernbanen.
Den fulde tilslutning til principperne bag de nævnte standarder, og i særdeleshed EN50126, har bredt sig over grænserne og gør sig gældende i det meste af Europa. Grunden til at commissioning har opnået så stor tilslutning inden for jernbaneprojekter er formentlig et mix af to faktorer: Den første er kompleksiteten af projekterne, hvor fag såsom signal, elektricitet og sikkerhed er kritisk afhængige af de anlægstekniske fag og togteknologi. Den anden er, at projekterne – ud over i sig selv at være komplekse – skal integreres i et nationalt og et internationalt netværk af gamle og nye projekter.
Jernbanecommissioning som det er beskrevet i EN50126, beskriver en verifikations- og valideringsproces, der på nogle områder ligner de processer, der anvendes i byggebranchen. I begge brancher starter man med at definere sine designkriterier. Derefter formulerer man i byggebranchen sine commissioning-krav og inden for jernbaner sine system-krav. Herefter følger man iterativt op på kravene igennem projekteringsfasen og udførelsesfasen. Den sidste slående lighed mellem de to brancher er, at man udfører tests, og først når kravene er valideret, kan produktet tages i brug.
[1] – EU-normen EN50126 Jernbaneanvendelser: Specifikation og eftervisning af pålidelighed, tilgængelighed, servicebarhed og sikkerhed (RAMS)
[1] – EU-normen EN50126 Jernbaneanvendelser: Specifikation og eftervisning af pålidelighed, tilgængelighed, servicebarhed og sikkerhed (RAMS)
Praktisk om commissioning på jernbaneinfrastruktur-projekter
Figur 2: Illustration for commissioning-processen, som den skal se ud i jernbaneinfrastruktur-projekter i Danmark som den beskrives i EN50126. Den del der er indkapslet i den røde boks, er udspecificeret i figur 3 mht. commissioning-tests.
EN50126 - introduktion til V-modellen
Commissioning-processen for jernbaneprojekter strækker sig fra det, man i byggebranchen kalder idé-fasen, gennem udførelsen og driften og helt til projektet har udlevet sin livscyklus og skal nedlægges.
Den klart mest anvendte metodik er den, der beskrives i EU-normen EN50126, der går tilbage til 1999 og er adapteret fra commissioning af IT-systemer. Et meget centralt element i EN50126 er den såkaldte V-model som er illustreret i figur 2.
V-modellen er opbygget af 12 dele, de første 6 punkter (der udgør den nedadgående ”bevægelse”) udgør designfasen. Denne bliver efterfulgt af 3 punkter (den opadgående ”bevægelse”), som udgør udførelses- og test-fasen. De sidste 3 punkter udgør drift & vedligeholdelse, som afsluttes af nedlæggelse (de-commissioning). Før projektet kan ibrugtages, skal systemkravene accepteres. Godkendes kravene ikke, er en fysisk intervention nødvendig, hvorefter hele commissioning-processen (V-modellen) skal genstartes med de ændringer, som interventionen har medført.
EN50126 - commissioning delen
Fejl og mangler på jernbaneprojekter kan hurtigt blive kritiske, med lange forsinkelser og uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Dette efterstræber V-modellen at afhjælpe med en iterativ commissioning-proces, en smule anderledes for det man ser inden for commissioning i byggebranchen. Først og fremmest beskriver V-modellen en iterativ verifikationproces, således at udført arbejde altid evalueres i forhold til hvordan det blev planlagt og commissioning specifikationerne (se figur 1).
Ydermere påkræves validering af krav løbende gennem en række tests som illustreret i figur 3. Disse tests er noget mere omfattende end de commissioning-tests man oftest ser i byggebranchen, blandt andet fordi at de skal udføres over flere omgange og af både underleverandører, entreprenører og bygherren. Det er også normen at overdragelsen til driftsherren først kan påbegyndes efter alle tests er udført og godkendt.
Den sidste store forskel mellem de to brancher er at commissioning af jernbaneprojekter er tæt knyttet med stringent risikostyring beskrevet i CSM-RA direktivet og livscyklusanalyse. Både økonomiske og sikkerhedsmæssige risici er inkluderet i processen.
Figur 3: Illustration af commissioning-tests inden for jernbaneinfrastruktur-projekter.
Se den fulde kontekst i figur 2.
Perspektivering
Hvilke læringer kan man overføre fra jernbaneinfrastruktur-branchen til byggebranchen
Jernbanebranchen er overordnet set noget mere moden end byggebranchen, når det kommer til commissioning. Dette skyldes formentligt, at normale byggerier først for nylig er begyndt at blive tilpas komplicerede til, at der er opstået et egentligt behov i byggebranchen.
Udbredelsen af commissioning i byggebranchen er formentlig noget hæmmet af, at branchen består af mange større og mindre privatejede aktører. Johnny Restrup vurderer at projektledere hos mange entreprenører, længe før begrebet kom til Danmark, har udført commissioning på større projekter. Derfor er det kun den strukturerede form for commissioning, der kan siges at være ny i byggebranchen.
Det ville være uhensigtsmæssigt at prøve at implementere V-modellen direkte i byggebranchen. Dog kan man grundet lighederne mellem processerne i de to brancher overføre evidensen.
En antagelse, som man til tider møder i byggebranchen, er, at commissioning skulle være en stor udgift. Dette er Johnny Restrup uenig i. Han udtaler derimod, at: ”mine erfaringer er, at commissioning er en højst rentabel investering, som man ikke har råd til at skippe”.
På projekter, hvor commissioningarbejdet strakte sig over hele livscyklussen, har Johnny Restrup erfaret, at potentielle kritiske fejl som commissioning-processen opfangede, opstod efter eventuelle garantier var ophørt. Derfor konkluderer han at commissioning er en langt bedre investering end at forlade sig på garantier.
